De fik hjælp

Fri for dæmoner (spøgelser)


Et mareridt begynder, da familien flytter ind i det nye hjem.


- Vi får hurtigt en fornemmelse af, at der er noget galt i huset, siger Lone og Hans. Vi føler os overvåget, pludselige kuldegysninger bestemte steder i huset, lydforvrængninger fra musikanlægget, nye pærer der springer, armaturet i brusebadet drejer af sig selv, så vandet bliver gloende varmt.


Lone begynder at interessere sig for den åndelige verden og møder en clairvoyant, som fortæller om hvordan hun kan jage det onde bort fra huset.


- Men i stedet bliver jeg nu for alvor plaget af en dæmon, fortæller Lone. Jeg kan pludselig ændre karakter fra det ene øjeblik til det andet. Hans fortæller om, at han ikke længere kan genkende sin kone og de overvejer skilsmisse.


Lone ser en annonce om et foredrag i Haderslev:  Ånder og spøgelser - hvad er det?


Ulla og Martin fortæller om ånder og spøgelser og den åndelige verden. 


Lone får øjnene op for hvordan den åndelige verden hænger sammen og kontakter efterfølgende Ulla og Martin og aftaler en "rensning"


- Ulla og Martin befaler dæmonerne at forsvinde i Jesu navn. Efter "rensningen", mærker vi ikke længere til onde ånder i huset og vi kan igen leve et normalt liv, siger Lone og Hans.


- Vi er nu klar over, at Guds kraft er stærkere end det onde. Og at det er vigtigt at holde fast ved Jesus, for at det onde ikke skal komme tilbage.



Det "spøger" i huset


Kristian fra Haderslev fortæller:


- Det "spøger" i huset og vi har brugt mange penge på at blive fri for det. Vi har kontaktet forskellige "kloge" mennesker, men efter at de har været her, er problemerne kommet tilbage.


- Vi kontakter Ulla og Martin, som i en annonce tilbyder gratis hjælp. De finder ud af, at problemerne skyldes okkulte genstande i huset og at der har været okkult praksis i slægten. De "renser" huset og os ved Guds kraft og tager så afsted igen.


- Efterfølgende har vi fået en ro i huset, som vi aldrig har oplevet før. Og det holder stadigvæk godt et år efter. Så vi er bare så taknemmelige for hjælpen.



Helbredt på gågaden i Haderslev

 

Se denne lille video, som er optaget den 5. maj - Danmarks befrielsesdag. Camilla fortæller at hovedpine / migræne gik væk efter håndspålæggelse og bøn i Jesu navn























Helbredt på Healing-aften i Haderslev        


Svend Aage fra Vojens tog til Healing aften på Kulturhuset Bispen i Haderslev.             


- Jeg må indrømme, at jeg kom lidt skeptisk. Men jeg havde brug for et mirakel. Jeg har været ude for en ulykke og har i 7 år haft smerter i det ene ben.


Da der blev kaldt frem til healing, så salvede Martin mig med olie og befalede i Jesu navn, at benet skulle rette sig ud og at smerterne skulle forsvinde.


Martin sagde også til mig, at hvis smerten skulle komme tilbage, så skulle jeg sige "I Jesu navn - smerte gå væk"


Samme aften opdagede jeg at smerten var væk og at jeg ikke længere haltede.

Nu er der gået over en måned og jeg er stadigvæk fri for smerter i benet. Jeg takker Jesus for at jeg er helbredt - slutter Svend Aage.


Helbredt for piskesmæld


En dame har bestilt tid til samtale / healing hos Ulla og Martin.


Problemet er mange måneders smerte p.g.a. piskesmæld. Og på grund af smerterne sover hun meget dårligt. Og hun er delvis sygemeldt fra arbejdspladsen.


Der bruges en del tid til samtale, for at finde årsagen til problemet.

Efter samtalen er der håndspålæggelse og bøn i Jesu navn om at smerter m.v. skal forsvinde.


Nogen tid efter, kontakter hun igen Ulla og Martin for at fortælle:


- Efter besøget, var det som at vende en hånd. Fra samme dag har jeg sovet godt, smerterne er væk og jeg har meddelt min arbejdsgiver, at jeg kan genoptage mit arbejde på fuld tid.



Helbredt på gågaden i Haderslev


Det at blive helbredt ved Guds kraft, behøver ikke at foregå et bestemt sted.


Vi er nogle af Jesu disciple, som hver uge går på gaderne i Haderslev og fortæller de gode nyheder - at Jesus frelser fra synd og helbreder mennesker.


Når vi lægger hænder på mennesker, der er plaget af smerter og sygdom, så påstår mennesker igen og igen at smerter forsvinder. Al ære til Jesus Kristus.



Skulder helbredt

 

Alicja Biernat, Odense fortæller:


- Jeg blev inviteret af en ven til et foredrag i Badstuen, Odense. Emnet var "Ånder og spøgelser - hvad er det" v/Ulla og Martin Nissen.


- Under foredraget oplevede jeg flere gange, at en bølge af varme mødte mig.


Efter foredraget blev deltagerne inviteret til en "rensning" for sygdomme eller plager.


Jeg havde i ca. 4 måneder haft en smerte i skulderen. Da Ulla bad for mig i Jesu navn, fik jeg igen en dejlig varm bølge imod mig og smerter i hoved og skulder var væk.


- Jeg er bare så glad nu og næste gang der er foredrag i Odense, vil jeg invitere mine venner og bekendte med.



Søvnløshed


- Jeg var til et møde på Kulturhuset Bispen i Haderslev. Efter håndpålæggelse og bøn i Jesu navn har jeg ikke længere problemer med søvnløshed. De sidste 14 dage har jeg bare sovet fantastisk. Al ære til Jesus Kristus

Mange bliver helbredt på byens gader. Se et eksempel her:

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

"Hjælpeånden" var en ond ånd

 

Karina fra Egtved ser skygger i huset, har det dårligt i ægteskabet og sønnen sover dårligt.

 

- Vi ser en annonce fra Ulla og Martin, som tilbyder gratis hjælp mod plager fra ånder og spøgelser.

 

- Vi beslutter os for at køre til Haderslev. Da vi skal møde Ulla og Martin, mærker jeg at "hjælpeånden" vil skubbe mig væk fra huset. Men vi var fast besluttet på at få hjælp. Gennem samtalen fandt vi ud af, at den "hjælpeånd" jeg havde fået tildelt af en clairvoyant, var en ond ånd, som nu plagede os i hjemmet. Jeg frasagde mig forbindelsen til "hjælpeånden" og Ulla og Martin befalede den onde ånd at forsvinde i Jesu navn. Vi fremsagde trosbekendelsen på Gud og tog hjem igen.

 

- Herefter mærker vi en forandring. Skyggerne er væk, sønnen sover godt og vi har det godt i ægteskabet.

 

- Jeg læser nu i bibelen hver dag og beder til Gud, slutter Karina, nu over 1 år efter at "hjælpeånden" er væk.

 

Gud svarer på bøn

 

Et familiemedlem har været forsvundet i flere dage og en pårørende ringer til Martin og beder om hjælp.

 

Vi tror på at Gud hører bøn, siger Martin.

 

Der bedes en kort bøn og dagen efter kan det konstateres, at det forsvundne familiemedlem blev fundet i samme minut, som der blev ringet.

 

 

Fri for dæmonisk frygt

 

Ulla og Martin bliver ringet op af en mor til en ca. 20 årig søn.

 

"Kan I hjælpe min søn. Han har fået sorte tanker og er derfor sygemeldt fra sin arbejdsplads"

 

Det bliver aftalt, at den unge mand kører de mange kilometer og får en tid til samtale.

Efter en lang snak, finder vi ud af, at frygten stammer fra en okkult påvirkning / heksekraft.

 

Den unge mand siger "trosbekendelsen" og vi befaler den dæmoniske påvirkning at forsvinde. Derefter beder vi om at Helligånden må fylde ham. Det sker straks og han begynder at tale i nye tunger.

 

Et par dage efter ringer han glad og fortæller at han nu er fri. Og rygetrangen forsvandt samtidig, selvom han ikke havde nævnt noget om det, da han var på besøg.

 

Efterfølgende har manden fortalt os, at han nu kommer i et kristent fællesskab i en anden by.

 

På en healing-aften ca. 6 mdr. efter,  møder vi forældrene, som gerne vil sige tusind tak for hjælpen til sønnen.

 

Takken sender vi videre til Jesus

 

 

 

 

Homoseksuelle har det dårligt(læserbrev 1 af 3)

.

 

Nu har regeringen i 2018 afsat 25 millioner til oplysning om homoseksualitet. Og samtidig opfordrer regeringen til debat om emnet.

 

 

Baggrunden er, at homoseksuelle tit føler sig dårligt tilpas. Men det er da helt klart. Homoseksualitet er imod Guds skaberorden og hvis mennesker lever på en anden måde, end Gud har bestemt og designet os til, så er det da klart at mennesker får det dårligt. Sådan er det også for homoseksuelle.

 

 

Bibelen siger, at når mennesker udskifter Guds sandhed med løgnen, så bliver disse mennesker bl.a.  “prisgivet til vanærende lidenskaber” - altså homoseksualitet.

 

 

Når regeringen nu vil bruge en masse penge på at fortælle, at homoseksualitet er helt naturligt, så er det en kampagne, fyldt med løgn. Homoseksualitet er ikke naturligt.

 

 

Det er ikke for at lave en kampagne mod homoseksuelle. Alle mennesker har syndet, og må omvende sig og tro på Jesus Kristus. Da er det muligt at blive renset for alle mulige synder og derefter leve et helligt liv. Et liv med Gudsfrygt og et liv på den smalle vej, som fører til himlen. Jesus fortæller, at de fleste mennesker går på den brede vej, som fører til fortabelsen.

 

 

I regeringsgrundlaget står der, at Danmark er et kristent land. Men desværre er det ikke det kristne budskab, man fremmer med en sådan kampagne. Nej, det er en kampagne, som “udskifter Guds sandhed med løgnen” Ja man vil ha folkeskolelærere til at fortælle børnene, at det er helt naturligt at være homoseksuel. Nej - brug i stedet pengene på kristendomsundervisning i skolerne. Vort samfund er bygget på kristne værdier. Men det hele kan hurtigt ødelægges, ved at fortælle løgn, i stedet for Guds sandhed.

 

Hvad siger Guds ord om homoseksuelle?

 

Jeg bliver hele tiden kontaktet af skoleklasser og

andre, som har en masse spørgsmål om

homoseksualitet.

Jeg prøver at svare i denne video

Du kan blive helbredt og udfriet for dæmoner. Ved Guds kraft er det muligt.


Må vi bede for dig, i Jesu navn?


Så kan du blive endnu een blandt millioner af mennesker, som har oplevet helbredelse ved håndspålæggelse og bøn.

Vi er Jesu disciple og gør det som Jesus har sagt vi skal gøre: "I skal uddrive dæmoner og lægge hænder på syge, så de bliver helbredt"

 

Helbredt på 10 sek

 

En ung mand har haft smerter i nakke/skulder i et halvt år, efter et uheld.

 

Efter håndspålæggelse og bøn i Jesu navn - det tog 10 sek.  - så er han meget overrasket og siger igen og igen. Smerterne er fuldstændig væk.

 

Sådanne helbredelser ser vi hele tiden

 

Al ære til Jesus

 

 

 

Alle Jesu disciple kan helbrede i Jesu navn

 

Alle Jesu disciple i dag, som tror og adlyder Jesus og er døbt med Helligånden, kan lægge hænder på syge så de bliver raske. Og uddrive dæmoner, så mennesker bliver helbredt.

Gud bruger Jesu disciple i Danmark og hele verden.  Der er tusindvis af mennesker, som praktiserer det, som Jesus har sagt vi skal gøre. Hvis du ikke bor i nærheden af Haderslev, så kan jeg henvise til nogen i nærheden af hvor du bor

 









Helbredt for "uhelbredelig sygdom"


Intet er umuligt for Gud. Ung mand bliver helbredt efter bøn på gaden i Haderslev.

Al ære og tak til Jesus Kristus.





De skal tage på slanger

 

Jesus siger at disse tegn skal følge dem der tror: De skal uddrive dæmoner, lægge hænder på syge, så de bliver raske, de skal tale i tunger og de skal tage på slanger og det skal ikke skade dem.

 

Hvordan skal det forstås, det med at tage på slanger? Vi skal selvfølgelig ikke gå ind i Zoo og tage på slanger.


Een fra discipelskabsaftenen har været en tur i Afrika, hvor der er mange farlige slanger. Han fortæller flere beretninger om, hvordan kristne helt overnaturligt er blevet beskyttet mod farlig slangebid.

 

En kristen løftede en tønde og der var farlige slanger under. Men mod sædvane, flygtede de væk, da han tog fat under tønden for at flytte den. Tilskuerne blev kristne, da de så hvordan Gud beskyttede

 

Et andet eksempel. En missionær kom til byen og fik plads i en hytte og lå og sov. Han vågner ved at en stor og farlig slange havde rejst sig lige foran ham. Missionæren råbte højt - i Jesu navn gå væk og den der har sendt dig skal dø. Slangen forsvandt og dagen efter var medicinmanden død.



Svar til homoseksuelle (læserbrev 2 af 3)

 

Jeg har i et læserbrev 9.6. skrevet, at homoseksualitet er imod Guds skaberorden. Og reaktionerne på facebook og andre steder er ikke udeblevet.

 

Mange homoseksuelle føler, at mit læserbrev er en hån mod dem som mennesker. Men det er det aldeles ikke. Jeg skriver intet om, at homoseksuelle er dårlige mennesker. Jeg skriver at homoseksualitet er unaturligt. Gud har jo skabt mennesker, som mand og kvinde, og de kan ha sex og få børn og slægten kan fortsætte. Det er Guds skaberorden. To mænd kan ikke få børn sammen og hvis alle var homoseksuelle, så ville verdens befolkning uddø på et tidspunkt. Så derfor er homoseksualitet unaturligt. Jeg har endnu ikke set nogle gode argumenter for, at homoseksualitet er naturligt.

 

Gud har skabt alle mennesker med en fri vilje. Derfor har jeg respekt for, at mennesker kan træffe deres valg. Men alle valg her i livet har nogle konsekvenser. Når en pige f.eks. vælger at dræbe det ufødte barn i maven, så er det en forkert beslutning og imod Guds bud. Derfor er der mange piger, som får det dårligt bagefter og måske også psykiske problemer.

 

Nogle har skrevet, at religion er skyld i fordømmelse af homoseksuelle. Ja religioner er ofte fyldt med en masse påbud og regler. Da Jesus var på jorden, var hans største kritikere netop farisæerne, som gik op i at overholde alle mulige regler. Men Jesus kom ikke for at fordømme mennesker, men for at frelse mennesker.  Det er også derfor, at jeg heller ikke fordømmer homoseksuelle, men fortæller at ALLE mennesker har syndet og der er tilgivelse at få hos Jesus. Det sker hvis mennesker erkender de er syndere, og de vil vende om til Gud og tro på Jesus Kristus og blive hans disciple. Så bliver vi “født på ny” og Helligånden hjælper os til at leve efter Guds plan. Hvis vi vælger at vende om til Gud, så får dette valg  betydning både før og efter døden. Jesus siger helt klart, at efter døden er der enten himmel eller helvede.

 

Så når jeg skriver disse læserbreve, så er det ikke for at nedgøre homoseksuelle. Faktisk kender jeg flere homoseksuelle og de er flinke mennesker. Nej - når jeg skriver, så er det for at mennesker kan få mulighed for at træffe de rigtige valg og vende om til Gud.




Hvad siger bibelen om homoseksualitet? (Læserbrev 3 af 3)



I et læserbrev 12. juni, kan vi læse at homoseksuelle ikke får det dårligt af bibelens ord, men af mine holdninger.


Lad mig svare - jeg har præcis de holdninger og den tro, som står i Bibelen.


Her er nedenfor hvad Guds ord - Bibelen - fortæller om homoseksualitet. Og jeg tager kun det med, som står i Det Nye Testamente. Og lad mig slå fast, at Guds ord ændrer sig ikke. Gud ændrer ikke mening alt efter tidsånden.


Derfor er det også glædeligt, at der selv i den danske folkekirke, stadigvæk er præster, der holder fast ved Guds ord om homoseksualitet og f.eks. IKKE vil vie homoseksuelle i kirken. Det hjælper i øvrigt heller ikke noget med en velsignelse fra præsten, hvis Gud ikke kan velsigne det.


Læg mærke til det Paulus skriver til menigheden i Korinth. “Ingen homoseksuelle skal arve Guds rige”


Men Paulus nævner det sammen med en række synder. Det er derfor jeg tidligere har skrevet, at alle mennesker har syndet og må omvende sig til Gud og omvende sig fra synden og tro på Jesus og få tilgivelse fra Jesus Kristus.


Præsterne har et stort ansvar her. At fortælle, at mennesker kommer til himlen, selvom de lever i vedvarende synd, uden at ville omvende sig, det er at lyve for mennesker.


Her er de forskellige afsnit fra Det Nye Testamente i Bibelen:


Jesus siger i Markus evangeliet kap. 10


v6  men fra skabelsens begyndelse skabte Gud dem som mand og kvinde. v7  ›Derfor skal en mand forlade sin far og mor og binde sig til sin hustru, v8  og de to skal blive ét kød.‹ Derfor er de ikke længere to, men ét kød. v9  Hvad Gud altså har sammenføjet, må et menneske ikke adskille.«


Paulus` brev til Romerne, kap. 1


v16  For jeg skammer mig ikke ved evangeliet; det er Guds kraft til frelse for enhver, som tror, både for jøde, først, og for græker. v17  For i det åbenbares Guds retfærdighed af tro til tro – som der står skrevet: »Den retfærdige skal leve af tro.«

v18  For Guds vrede åbenbares fra himlen over al ugudelighed og uretfærdighed hos mennesker, der undertrykker sandheden med uretfærdighed. v19  Det, man kan vide om Gud, ligger nemlig åbent for dem; Gud har jo åbenbaret det for dem. v20  For hans usynlige væsen, både hans evige kraft og hans guddommelighed, har kunnet ses siden verdens skabelse og kendes på hans gerninger. De har altså ingen undskyldning. v21  For de kendte Gud, og alligevel ærede og takkede de ham ikke som Gud; men deres tanker endte i tomhed, og de blev formørket i deres uforstandige hjerte.v22  De hævdede at være vise, men blev tåber, v23  og de skiftede den uforgængelige Guds herlighed ud med billeder i skikkelse af forgængelige mennesker, fugle, firbenede dyr og krybdyr.

v24  Derfor prisgav Gud dem i deres hjertes begær til urenhed, så at de indbyrdes vanærede deres legemer. v25  De udskiftede Guds sandhed med løgnen og dyrkede og tjente skabningen i stedet for skaberen – han være lovet til evig tid! Amen.

v26  Derfor prisgav Gud dem til vanærende lidenskaber: Deres kvinder udskiftede den naturlige omgang med den naturstridige, v27  og ligeså opgav mændene den naturlige omgang med kvinden og optændtes af deres begær efter hinanden; mænd levede skamløst med mænd og pådrog sig derved den straf for deres vildfarelse, som de fortjente.

v28  Fordi de ikke regnede det for noget værd at kende Gud, prisgav Gud dem til en forkastelig tankegang, så at de gjorde, hvad der ikke sømmer sig:v29  De blev opfyldt af al slags uretfærdighed, ondskab, griskhed, usselhed; fulde af misundelse, blodtørst, stridslyst, svig og ondsindethed; de løber med sladder, v30  de bagtaler andre, hader Gud, farer frem med vold, er hovne og fulde af pral; de finder på alt muligt ondt, er ulydige mod deres forældre;v31  de er uforstandige, upålidelige, ukærlige, ubarmhjertige. v32  De ved, at Gud har bestemt, at lever man sådan, fortjener man at dø; alligevel lever de ikke bare selv sådan, men bifalder også, at andre gør det.

 

Paulus` 1. brev til Korinth, kap. 6

 

v9  Ved I ikke, at uretfærdige ikke skal arve Guds rige? Far ikke vild! Hverken utugtige eller afgudsdyrkere eller ægteskabsbrydere eller mænd, der ligger i med mænd, v10  eller tyve eller griske mennesker, ingen drukkenbolte, ingen spottere, ingen røvere skal arve Guds rige. v11  Sådan var nogle af jer engang, men I blev vasket rene, I blev helliget, I blev gjort retfærdige ved Herren Jesu Kristi navn og ved vor Guds ånd.


Paulus`1. brev til Timotheus, kap. 1


v8  Men vi ved, at loven er god, hvis man bruger den, som lov skal bruges,v9  og når man ved, at en lov ikke er bestemt for retskafne, men for lovbrydere og genstridige, for gudløse og syndige, for spottere og ugudelige, for dem, der slår deres far eller mor ihjel, for drabsmænd, v10  utugtige, mænd der ligger i med mænd, bortførere, løgnere, menedere, og hvad der ellers strider mod den sunde lære v11  efter det evangelium om herligheden hos den salige Gud, som jeg har fået betroet





Oluf fra København blev fri for homoseksualitet

 

Oluf fra København var homoseksuel. Men ved omvendelse og tro på Jesus Kristus, blev han fri for homoseksualiteten. Han har oplevet mange ting i sit liv og bl.a. set et syn af både himmel og helvede.

  

 

 

Bent blev frelst fra homoseksualitet

 

Bent Fredriksen  i Stavanger levede som homofil i 30 år. Han har haft utallige partnere, og kæmpet aktivt for at blive fri. Men en dag greb Jesus ind i hans liv.

 

- Jesus fødte mig på ny, og det er alene Jesus som kan gøre det. Jeg blev det som Bibelen kalder en ny skabning i Kristus Jesus. Det gamle er borte og alt er blevet nyt, fortæller en glad og taknemlig Bent Fredriksen til Dagen Magazinet.

 

- Det er løgn og bedrag at homofili er medfødt, for Guds skabte os som mand og kvinde, understreger Bent Fredriksen, som fik nye følelser efter sin omvendelse

 

 

Britt er ikke længere lesbisk

 

Efter mange år, blev hun fri ved omvendelse og tro på Jesus Kristus. Bøn til Jesus gjorde forskellen. Britt har ikke længere lesbiske følelser. 

 

Lesbisk par ville giftes - men så mødte de Gud. Se denne video (på engelsk)

Fra hjemmesiden
www.TheLastReformation.com


Depression


Jeg har besøg af en ung mand, som gerne vil bedes for, da han periodevis plages af depressioner.


Som vi altid gør, når folk vil ha en helbredelse, så snakker vi lidt om hvor de er i livet.


Jeg spørger så, om han ser mange voldsfilm?

- Ja jeg elsker voldsfilm


Jeg spørger, om han også ser okkulte film?


- Ja jeg elsker gyserfilm


Jeg fortæller ham, at disse film er en klar dæmonisk åbning for depressionsånder.


Disse ånder kan sagtens smides ud, men hvis han fortsætter med at se disse film og ikke vil vende om til Gud, så kommer dæmonerne og depressionen bare tilbage igen.








Smerter i knæ gik væk


Gademission i Haderslev

Dr P4 på besøg


En journalist fra radioen ringer og aftaler, at de kan komme med til en healing-aften ved Guds kraft.


Det foregår på Månen, Kulturhuset i Haderslev. 


Journalisten snakker med en pige fra Kolding før mødet går i gang og spørger om hun tror hun kan blive helbredt for den hånd, som hun stadigvæk har smerter i, efter en operation for længe siden.


Jeg er skeptisk, siger pigen og er ikke helt sikker på at Gud kommer ned til Haderslev for at helbrede hånden.


Journalisten følger pigen under hele aftenen, og ser også at der bliver bedt for pigen, som oplever at noget varmt kommer igennem hende og smerterne er fuldstændig væk.

Journalisten snakker så med pigen igen efter mødet. Hun fortæller, at hun kom skeptisk til mødet - men nu er jeg ikke skeptisk længere, siger hun. Gud havde helbredt hendes hånd.



Derfor måtte Jesus dø på korset og opstå igen fra graven:


Hold dig fra alternativ behandling


Sara F. Jensen, fortæller:


Zoneterapi er en konkret synd, da zoneterapi er en buddhistisk metode til at få åbnet op for chakra, som er indgang til det åndelige. Men mange er ikke oplyst om dette, så det er meget vigtigt at få det frem! Bed om Helligåndens vejledning. Jeg har selv prøvet akupunktur. Grundet store smerter var jeg desperat og det hjalp først, men smerterne blev ved med at vende tilbage og det var ulideligt. Indtil jeg blev klar over, at det var pga akupunktur.Jeg blev bedt for i Jesu navn, i min bønne gruppe og kundalini ånden blev afsløret og afvist.  Jeg har været fri for smerter siden! Halleluja!


Det skal tages alvorligt, for det er forfærdeligt med alle de mennesker som har lidelser pga disse "moderne" tiltag med zoneterapi og akupunktur og yoga m.v.


Ligeledes oplevede jeg med mindfullness, at kommunen anbefalede mig dette i forhold til min "sygemelding" fra arbejde. Jeg begyndte at få spændinger igen, efter at vi bare talte om, at de kunne tilbyde det. Jeg måtte med det samme skrive en mail om, at jeg ikke ville ha dette af religiøse årsager. Og så gik spændingen væk, da jeg fik lukket den dør.


Den åndelige verden er så virkelig! Det er vigtigt at vi er bevidste om det! For de mørke kræfter kommer snigende ……...Men Gud er god og trofast!! Han vil komme os til hjælp når vi søger ham!!

Dame vender sig bort fra det okkulte og vender om til Gud. De okkulte ting brændes af og skal ikke længere forføre menneser. Dæmoner ud og hun vil nu følge Jesus.

Smerter væk i skulder og ben


Efter håndspålæggelse og bøn i Jesu navn, siger manden at alle smerter er væk.



"Uhelbredelig" mavesygdom helbredt ved håndspålæggelse og bøn i Jesu navn. Helbredelsen bekræftet flere år efter


"Uhelbredelig tarmsygdom" helbredt ved bøn i Jesu navn. Efter en periode blev helbredelsen bekræftet ved undersøgelse på sygehuset. Alle piller skulle returneres til apoteket.


Dæmoner ud


Kvinde har været plaget i mange år. Men efter at dæmonerne blev befalet at gå væk i Jesu navn, blev kvinden fri. Tak Jesus


Kvinde plaget af dæmoner af forkastelse og forbandelse, befriet for dæmoner og sat fri i Jesu navn.


Kvinde befriet for dæmoner, som kommer med stemmer om selvmord. Nu har hun omvendt sig fra synd og er blevet døbt i vand og følger Jesus.


Mand er indlagt på psykiatrisk afdeling efter selvmord. Han finder en bibel på den lukkede afdeling og vælger at vende om til Gud. Han blev fri.


Kvinde indlagt på psykiatrisk afdeling og bad en bøn til Gud om helbredelse og hun var fri næste morgen. Hun er nu døbt i vand og følger Jesus.


Indlagt på psykiatrisk afdeling og ringer til os og beder om hjælp til frihed for dæmoner. Efter bøn og dåb i vand er hun fri. Tak Jesus.


På et af vore foredrag blev der bedt om udfrielse for dæmoner. Efter lidt modstand fra dæmonerne, kom de ud i Jesu navn.


Dette er bare nogle få eksempler på hvad Gud gør. Hvad der er umuligt for mennesker, er muligt for Gud


NB Vi er ikke læger eller psykologer og vi tager ikke medicin fra folk. Vi anbefaler også at evt. udskrivning fra psykiatrisk afdeling, sker i samarbejde med lægerne.


Fri for selvmordstanker og dæmoner

Fri for selvmordstanker og dæmoner


Ca. 600 begår selvmord i Danmark hvert år. Og det er jo dybt tragisk.

De kunne have været undgået. Det offentlige system hjælper så godt de kan, men de tror jo ikke på den åndelige verden. Vi tror at et åndeligt problem skal løses ved Guds kraft.

.

Vi er flere gange blevet tilkaldt af mennesker, der har været indlagt på psykiatrisk afdeling.og vi har bedt for mennesker i Jesu navn til frihed for dæmoner. Og de er blevet frie. Mange andre er kommet til os eller vi har besøgt dem og uddrevet dæmoner.


Jeg ved hvordan mennesker kan blive virkelig  fri for selvmordstanker.


For det er satan som står bag selvmordstanker. Dæmoner påvirker mennesker og giver dem tanker og stemmer om at begå selvmord


Disse dæmoner kan uddrives i Jesu navn. Det har vi gjort mange gange og mennesker oplever frihed. Og selvmord er undgået.


Så hvis du derude har selvmordstanker, så er Jesus Kristus fra Bibelen løsningen.


Den som Jesus sætter fri skal være virkelig fri. Det gælder frihed for syndens magt og frihed for dæmoner som plager, og sygdom..


Hvordan kan det helt konkret ske?


Hvis du har et ønske om at vende dig væk fra syndens vej og følge Jesus Kristus, så kan det ske.

Jesus døde på korset for at frelse dig fra dine synder, så du kan blive fri for syndens magt. Det er synd, som fører mennesker til helvede i evigheden.


Hvad skal du så gøre? Det svarer apostlen Peter på i bibelen på Ap.G. 2:38


Omvend jer og lad jer alle døbe i Jesu Kristi navn, til jeres synders forladelse, så skal I få Helligånden som gave.


Så er du født på ny og bliver flyttet fra mørkets rige til lysets rige.

Så er du et Guds barn i stedet for djævelens barn.


Så er du på vej til himlen i evigheden i stedet for helvede i evigheden. Det siger Jesus så klart i Bibelen.


NB Vi er ikke læger eller psykologer. Og vi tager ikke medicin fra folk og opfordrer folk til at aftale nedtrapning af medicin med lægerne. Vi anbefaler også at udskrivning fra psykiatrisk afdeling sker i samarbejde med lægerne.



Kærlig hilsen


Ulla og Martin Nissen

Ulla og Martin Nissen


Du er velkommen til at ringe eller skrive til os. Altid gratis for dig.


Mob. 6177 4514


Mail: UllaOgMartinNissen@gmail.com


Se vor facebook og Youtube kanal


https://www.youtube.com/@MartinNissen

Fortsæt til de andre sider på hjemmesiden


Hjem / kontakt

Healing

Links

Husmenighed